Blogbillede til RADIOINDSLAGET: "Psykiske problemer og sygdomme er et overset problem hos mænd"

Psykiske problemer og sygdomme er et overset problem hos mænd …

og netop dette faktum tager vi op i dagens udgave af P1 Morgen. Alt for få mænd får den hjælp de har brug for, når det handler om psykiske problemer. Mænd står for under en tredjedel af alle henvisninger til psykologhjælp via det offentlige, men det kan ikke tages som et udtryk for, at mændene har færre psykiske problemer end kvinderne. De er bare ikke så synlige, og det skyldes ifølge en ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed, at mænd har meget svært ved at fortælle det til deres omgivelser, når de har psykiske problemer. Med os i studiet har vi bl.a. Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for almen medicin samt Knud Kristensen, der er landsformand for foreningen SIND. Alle giver de indblik i, hvordan mænds psykiske problemer er blevet et tabu.

Knap med teksten: "Hør udsendelsen". Linkbillede til radioudsendelsen: "Psykiske problemer og sygdomme er et overset problem hos mænd"

mænd & psyke

RADIOUDSENDELSE
▶ P1 Morgen | Podcast | Podtail | 14. april 2016
0:41:40-0:48:24 Svend Åge Madsen, chefpsykolog, Rigshospitalet
1:12:15-1:18:33 Anders Beich, praktiserende læge & formand for DSAM
2:24:40-2:27:48 Knud Kristensen, landsformand for foreningen Sind